Aino Møller (1954)
Uddannet på Århus Kunstakademi, med afgang i 1980.
Kunstner på fuld tid, bosiddende i landsbyen Gjerrild nord for Grenaa.
Aino Møllers mangfoldige produktioner rummer livsglæde og humor, hendes billeder er boblende fortolkninger af livets cirkusforestilling. Opført af fantastiske aktører, iagttaget med Ainos sans for skæve typer og sjove situationer.
Motiverne er hverdag og fest, skildret i en stilsikker, naivistisk streg i formater fra miniaturer på keramiske kakler til vægstore, komplekse malerier.
Gennem mange år har hun samarbejdet med sin datter Alexandra omkring serier af malerier til galleriudstillinger og udsmykningsopgaver for virksomheder og private. Siden har hun arbejdet sammen med ex manden Lars HUG i flere kunstneriske opgaver.